Nanna, 52 år (forløb med coaching og hypnose):
"Jeg havde brug for hjælp til at hele nogle gamle barndomstraumer, som stadig påvirkede mig i mit voksenliv. Jeg tog kontakt til Tine, fordi jeg ville have en dygtig behandler, som kunne kombinere forskellige kompetencer og behandlingsmetoder. Tine anbefalede mig et forløb med hypnose kombineret med coaching.
Jeg synes, hypnose er en meget blid form for terapi. Selv om tårerne triller undervejs, så føler jeg mig meget lettet, når sessionen er overstået. Og jeg har altid et smil på læben, når Tine sender mig ud ad døren.
Tine er ikke bare utroligt dygtig. Hun har også en empati og et nærvær, der gør, at det er trygt at fortælle sin historie. Jeg giver Tine mine varmeste anbefalinger."
Hvad kan coaching hjælpe dig med?
Coaching kan fx hjælpe dig med at:
- Afklare dine værdier, finde dig selv og få retning i livet – både privat og arbejdsmæssigt.
- Sætte dig overskuelige og motiverende mål – og nå dem.
- Skabe resultater, som gør dine drømme til virkelighed.
- Gøre dig fri af fortiden – uden at dykke ned i den.
- Få dybere indsigt i dig selv og forståelse for dine tidligere valg i livet.
- Blive bevidst om gamle og negative holdninger og overbevisninger, der bremser dig i livet – og ændre dem til nye og positive.
- Bryde ud af uhensigtsmæssige roller og reaktioner – både privat og arbejdsmæssigt.
- Opdage dit potentiale og dine muligheder – både privat og arbejdsmæssigt.
- Forbedre din kommunikation og derved dit forhold til andre.
- Lære nye former for kommunikation, som får dit budskab ud til andre.
- Vende udfordringer i dine relationer til personlig udvikling og gennemslagskraft.
- Styrke dit selvværd, din selvtillid og din selvrespekt.
Sådan forløber en session med coaching
Første session
- Første gang, du kommer, begynder vi med en samtale, hvor du fortæller, hvorfor du er kommet, og hvad du ønsker min hjælp til. Jeg stiller dig nogle opklarende spørgsmål for at sikre mig, at jeg har forstået det hele rigtigt.
- Derudover stiller jeg nogle generelle spørgsmål for at finde ud af, hvor du er i livet, og hvordan jeg bedst kan sammensætte et forløb til dig. Undervejs i sessionen giver jeg dig feedback på det, du fortæller.
Efterfølgende sessioner
- De efterfølgende sessioner begynder typisk med, at jeg spørger dig, hvordan det er gået siden sidst. Hvis vi ikke allerede på forhånd har aftalt et tema for dagens session, spørger jeg dig, hvad der rører sig i dig, og hvad du ønsker at arbejde med i dag.
- Med udgangspunkt i dit svar stiller jeg dig herefter en række coachende spørgsmål eller laver en coachingøvelse med dig, som gør dig klogere på dig selv i forhold til det tema, du har valgt at arbejde med. Undervejs giver jeg dig feedback.
- Til sidst afrunder jeg sessionen med at spørge dig, hvad du tager med dig fra dagens session, og hvad du vil have fokus på til næste gang.
Om coaching
- I coaching arbejder du primært med din nutid og din fremtid.
- Coaching fokuserer på det, der virker – det vil sige dit potentiale og dine ressourcer.
- Coaching går ud på, at du selv har svarene på dine problemer og kan finde de bedste løsninger, hvis du bliver stillet de rigtige spørgsmål.
- Coaching henvender sig primært til dig, som er velfungerende og ressourcestærk, og som vil udvikle dig personligt og få endnu mere ud af livet.
Du kan læse om min uddannelse her.