Om meditation
- Meditation er baseret på flere tusind år gammel visdom. Samtidig er dens resultater dokumenteret af moderne videnskab.
- Meditation øger din koncentrationsevne og kreativitet. Samtidig nedbringer den stress, styrker din mentale balance i pressede situationer og giver dig en oplevelse af øget klarhed i dit liv.
- Meditation er et enkelt og effektivt redskab, som alle kan lære.
- Hos mig vil du opleve forskellige typer af meditationer, fx i slutningen af en session med yoga:
- Koncentrationsøvelser, som træner din koncentrationsevne og skaber fred i krop og sind.
- Åbenhedsteknikker, som øger din åbenhed og din evne til at rumme og navigere i dine tanker og følelser.
- Kultiveringsmeditationer, hvor du fx opbygger en bestemt positiv følelse, arbejder med dine chakraer eller stimulerer healing.
- Hara Health Exercises, som er en serie øvelser, der er særligt designet til at aflaste dit nervesystem.
Eksempel: meditation med fokus på åndedrættet
Teknikken:
- Sid med ret ryg og lukkede øjne.
- Ret din opmærksomhed mod dit åndedræt, og træk vejret dybt og roligt gennem næsen et par minutter.
- Begynd nu at tælle langsomt fra 1 til 10 på denne måde: indånding 1, udånding 2, indånding 3, udånding 4 osv. Fortsæt til 10, og begynd så forfra.
- Fortsæt i ca. 10 minutter.
- Hvis du mister koncentrationen og glemmer, hvor langt du er kommet, så begynd forfra.
Effekten:
- Virker meditativ og beroligende.
Om pranayama
- Pranayama består af vejrtrækningsøvelser.
- I yoga er der meget fokus på vejrtrækningen, fordi den er en fysiologisk mekanisme, der hænger uløseligt sammen med dit sind.
- Din vejrtrækning afspejler meget præcist, hvordan du har det, og når du arbejder med vejrtrækningen, arbejder du også med din sindstilstand. Hvis du fx bliver bedre til at lade åndedrættet flyde frit, vil du opleve, at dine tanker og følelser også flyder frit.
- I yoga anses vejrtrækningen for at være en dør til dig selv og dit sind. Når du arbejder med dit åndedræt, træner du både din kontrol og din overgivelse.
Eksempel: Bhramari Pranayama
Teknikken:
- Sid med ret ryg og lukkede øjne.
- Luk ørerne med pege- eller tommelfingrene ved at presse de små bruskflapper, som sidder ud for øregangen, ind mod øregangen.
- Træk vejret ind gennem næsen.
- Skab på udåndingen en høj og lys summende lyd, der får det til at lyde som om, der flyver en bi rundt inde i hovedet.
- Ånd ind igen, og fortsæt på denne måde 7-9 gange.
- Sid til sidst et par minutter med lukkede øjne. Observer dine kropsfornemmelser og stilheden indeni.
Effekten:
- Virker meditativ og beroligende.