Kom ud af medafhængighed

kom ud af medafhængighed

Sådan opstår medafhængighed

Du er medafhængig, hvis du har forældre, en kæreste eller en anden nærtstående, som er afhængig, psykisk syg eller på anden måde dysfunktionel.

At opleve et nærtstående menneske have det svært eller ødelægge sig selv i en afhængighed og bare kunne se magtesløst til, er så smertefuldt, at det påvirker hele din måde at være i verden på.

Du har konstant din opmærksomhed rettet mod den afhængige: Er han/hun påvirket i dag? Hvor meget? Hvordan er hans/hendes humør lige nu? Hvordan er stemningen i hjemmet lige nu? osv.

Du er så optaget af den afhængiges problemer, at du helt glemmer eller skubber dine egne problemer og behov til side. På den måde begynder du at leve dit liv gennem andre end dig selv.

Hvis du allerede som barn fik grundlagt den medafhængige adfærd, er der stor sandsynlighed for, at du stadig udlever den i dine nuværende relationer.

Symptomer på medafhængighed

Du kan tjekke, om du er medafhængig, ved at besvare følgende spørgsmål:

  • Lever du dit liv med mere fokus på andre end dig selv?
  • Har du så travlt med at ”redde” andre, at du tilsidesætter dine egne behov og problemer?
  • Udser du dig ofre, som du kan redde?
  • Er du afhængig af andre og bange for at blive forladt?
  • Undgår du relationer, fordi du er bange for at blive forladt?
  • Forveksler du kærlighed med medlidenhed?
  • Vælger du din partner på grund af hans/hendes potentiale?
  • Mister du dig selv i et parforhold?
  • Føler du dig handlingslammet?
  • Har du følelser af frygt, utilstrækkelighed, usikkerhed, skyld og skam?
  • Har du lavt selvværd?
  • Er du tilbøjelig til at give dig selv skylden for alt, der går galt?
  • Tror du, at andre er ansvarlige for, hvordan du føler?
  • Vil du gerne kontrollere alt og alle omkring dig?
  • Løser du opgaver for andre, som de lige så godt kunne løse selv?
  • Har du travlt med at afhjælpe konsekvenserne af andres dysfunktionelle adfærd?
  • Har du svært ved at have det sjovt?
  • Overreagerer du på forandringer?
  • Er du i tvivl om, hvad der er normalt?
  • Føler du dig anderledes end andre?
  • Har du svært ved at færdiggøre dine projekter?

Hvis du kan svare ja på disse spørgsmålene, vil jeg klart anbefale dig at arbejde terapeutisk med dig selv hos mig.

Konsekvenser af medafhængighed

Som medafhængig er der stor risiko for, at du bliver fanget i mønstre og reaktioner, som hverken gavner den afhængige eller dig selv.

Det er selvfølgelig helt naturligt at ville hjælpe et menneske, som du holder af. Du gør det i en god mening, når du undskylder for, dækker over eller bortforklarer misbruget – både over for dig selv og andre. Og det sker også i en god mening, når du lyver om misbruget, rydder op efter det eller låner den afhængige penge.

Men du opnår desværre bare det, at du fastholder den afhængige i misbruget, fordi du bidrager til at gøre det muligt at fortsætte misbruget og vedligeholde problemet.

Man kan sige, at medafhængighed får dig til at hjælpe afhængigheden i stedet for personen!

Derfor er det en fordel både for dig selv og den afhængige, at du kommer ud af medafhængigheden. Derved sætter du ikke bare dig selv fri til at leve dit eget liv, men giver også den afhængige en chance for selv at tage ansvar for sit problem og derved udvikle sig og vokse som menneske.

Sådan kommer du ud af medafhængighed

Du kommer ud af medafhængighed ved at begynde at hjælpe personen i stedet for afhængigheden.

Jeg ved af egen erfaring, at det er lettere sagt end gjort!

Ikke desto mindre er det nødvendigt!

Husk også, at du ikke kan hjælpe et menneske, der ikke vil hjælpes.

Beslut, at du aldrig mere vil undskylde for, dække over, lyve om eller bortforklare misbruget. Det hjælper afhængigheden og ikke personen!

Beslut dig også for at stoppe med gøre ting for den afhængige, som han/hun kan gøre selv. Det afholder den afhængige fra at se konsekvenserne af misbruget i øjnene.

Eksempel: Hvis din kæreste har drukket sig så fuld aftenen før, at han ikke kan møde på arbejde næste dag. Lad være med at ringe til arbejdsgiveren for ham for at melde ham syg! Det er ikke dit ansvar! Lad ham selv opleve, at hans adfærd har konsekvenser. Og lad ham selv tage ansvaret.

Begynd så i stedet at rette fokus mod dig selv og at gøre gode ting for dig selv.

Indled en kærlighedsaffære med dig selv!

Gør det, du elsker at gøre. Spis det, du elsker at spise. Vær sammen med de venner, du elsker at være sammen med. Osv.

Metoder, som jeg anvender til medafhængighed

De metoder, jeg typisk arbejder med ved medafhængighed, er psykoterapi, coaching og hypnose. Dertil kommer eventuelt akupunktur og EFT.

Ved medafhængighed er der brug for at hjælpe dig med at trække dit fokus tilbage fra den afhængige og i stedet rette det mod dig selv. Derudover er det typisk vigtigt at styrke dit selvværd, fordi det har lidt skade.

Psykoterapi og coaching arbejder på det bevidste plan og hjælper dig med at få indsigter om medafhængigheden. Fx hvornår du bliver opslugt af den, og hvordan du løsriver dig fra den. Derudover er metoderne gode til at arbejde med dit selvværd.

Hypnose hjælper dig med at ændre dine medafhængige mønstre på det ubevidste plan.

Akupunktur skaber frit flow på kroppens energetiske plan og gør det derved lettere at slippe gamle mønstre.

EFT kan du bruge som en hjælp mellem sessionerne, når du kan mærke, at du er lige ved at give efter for medafhængigheden. Det arbejder ligesom akupunktur på kroppens energetiske plan.

Træf allerede nu en beslutning om at bestille en tid hos mig, hvis du er vil ud af medafhængighed.

Jeg har god erfaring med at hjælpe mine klienter med at komme ud af medafhængighed.

Desuden har jeg selv gået vejen, hvilket du kan læse om i menupunktet Om Tine.