Indre barn terapi

Indre barn

Hvad er indre barn terapi?

Dit indre barn er en del af dig, som er blevet bremset i sin udvikling i løbet af barndommen. Det skyldes fx, at du blev udsat for oplevelser, som traumatiserede dig.

Indre barn terapi handler om at hele dit indre barns uforløste følelser. Det kan fx være følelser af sorg, som stammer fra forladthed, forsømmelser eller forskellige former for misbrug i barndommen.

Sådan ved du, om du har brug for indre barn terapi

Oplever du som voksen, at din adfærd i nogle situationer er så umoden og barnlig, at den lige så godt kunne tilhøre et barn? Så er det sandsynligvis, fordi det er dit indre, sårede barn, som reagerer.

Når du som voksen har oplevelser, der minder om dine barndomstraumer, vil disse oplevelser nemlig vække dit indre barn til live. Barnet i dig vil blive bange og utrygt og reagere med en adfærd, som svarer til den alder, det havde, første gang oplevelserne fandt sted.

Denne form for adfærd kaldes spontan aldersregression.

Efter dit indre barn har reageret med en umoden og uhensigtsmæssig adfærd, vil dit modne jeg sandsynligvis føle sig meget skamfuld over, at du ikke var i stand til at kontrollere dig selv.

Det går ud over dit selvværd, som måske ikke er særligt højt i forvejen.

Fordele ved indre barn terapi

Ved at komme i kontakt med dit indre, sårede barn og tage vare på det, kan du hjælpe det med at vokse op.

Derved kan du begynde at reagere med din nuværende alder, når du bliver udsat for oplevelser, som minder om dine barndomstraumer.

Du vil med andre ord begynde at reagere som en voksen i de situationer, som tidligere ville have fået dit indre barn til at tage styringen over dig og reagere på en umoden og barnlig måde.

Dette vil have en positiv afsmitning på dit selvværd og din selvfølelse, som begge vil vokse. Derudover vil din selvrespekt vokse, i takt med at du oplever dig selv ændre din uhensigtsmæssige adfærd til en adfærd, som tjener dig langt bedre og gør dig stolt af dig selv.

Metoder, som jeg anvender til indre barn terapi

De metoder, som jeg især anvender og finder særdeles velegnede til heling af det indre, sårede barn, er psykoterapi og hypnose, som arbejder på henholdsvis det bevidste og ubevidste plan.

Ved hjælp af hypnose kan du hele ting, du har fortrængt.

Derudover anvender jeg EFT til at opløse traumer og blokeringer på dit energetiske plan samt kropsterapi til at frigøre spændinger på dit fysiske og psykiske plan.

På den måde bliver dit indre barn helet på alle planer.

Ved behov supplerer jeg desuden med akupunktur og yoga for at berolige din krop samt dine tanker og følelser.

Træf allerede nu en beslutning om at bestille en tid hos mig, hvis dit indre barn har brug for heling.

Jeg har god erfaring med at hjælpe mine klienter med at hele deres indre barn.

Desuden har jeg selv gået vejen, hvilket du kan læse om i menupunktet Om Tine.