Nå dine mål, og undgå overspringshandlinger
Varighed
- 1,5 time
Indhold
- Kender du det, at du sætter dig et ambitiøst mål om fx at tabe dig 10 kilo, stoppe med at ryge, spise sundere osv. – og så lægger du ellers entusiastisk ud med at gøre alt det, der skal til, for at du når målet?
- Men på et eller andet tidspunkt sker der det, at du bliver indhentet af dine gamle vaner eller hverdagens stress og jag, og så dør entusiasmen stille og roligt ud igen.
- Til dette foredrag får du gode tip til, hvordan du holder dig selv på sporet, så du når dine mål og sender vigtige signaler til dig selv om, at du tager dig selv alvorligt og kan stole på dig selv.
- Ud over at du rent faktisk når dine mål, har det den sidegevinst, at dit selvværd vokser, og du føler dig mere tryg ved dig selv i tilværelsen.
Foredragets emner
- Skriv dit mål ned – formuleret på en SMART måde.
- Find motivationen til at nå dit mål.
- Læg en realistisk plan for, hvordan du når dit mål.
- Prioriter din tid, så du undgår overspringshandlinger.
- Bliv bevidst om de undskyldninger, der hindrer dig i at nå dit mål, og styr uden om overspringshandlinger.
Du kommer til at lave forskellige øvelser, så husk at medbringe papir og skriveredskab.
Se priser på foredrag.
Læs også om workshops.