
Taknemmeligheden over at blive forkælet
Dette stod jeg op til i morges. Skønt at blive forkælet!
Det er imidlertid ikke alle, som har nogen til at forkæle sig. Jeg kender det selv.
Når ensomheden kommer snigende
Når man ikke har nogen til at forkæle sig, kan ensomhedsfølelsen godt snige sig ind på en. Man føler sig alene i verden og har ondt af sig selv.
Og rundt omkring ser man kun par, som går hånd i hånd og har hinanden, hvilket forstærker følelsen af ensomhed yderligere.
Men ensomhed kan også være en mere grundliggende følelse i livet. Det var den for mig i mine første ca. 40 leveår.
Indtil jeg havde arbejdet nok med mig selv i terapi, til jeg kunne være der for mig selv. Og indtil jeg begyndte i 12-trinsprogrammet og fik venner for livet og troen på noget større end mig selv. Samt tillid til, at der er en mening med de ting, vi som mennesker går igennem i livet - og at vi kan/skal bruge det til noget.
I dag føler jeg mig stadig ensom af og til, men kun glimtvis og ikke som en konstant grundlæggende følelse. Følelsen kommer typisk, når jeg har begravet mig i arbejde for længe og ikke har taget ansvar for at være i kontakt med verden og de mennesker, som er vigtige for mig.
Så kan jeg vælge at byde ensomhedsfølelsen velkommen og lade den være der, mens jeg arbejder videre. Eller jeg kan vælge at foretage mig noget, som får den til at forsvinde. Det er mig, som kontrollerer ensomhedsfølelsen, og ikke den, som kontrollerer mig.
Selvkærlighed sætter ensomheden skakmat
Som en klog kvinde engang delte med mig:
"Jeg kan godt forstå, jeg føler mig ensom! Jeg er der jo ikke engang [for mig] selv!"
Vejen ud af ensomheden er først og fremmest at være der for dig selv - at praktisere selvkærlighed.
Sådan praktiserer du selvkærlighed

Hvis du ikke har nogen til at forkæle dig, så gør det selv!
Hvilken morgenmad kan du særligt godt lide? Lav den til dig selv!
Hvilken film har du lyst til at se i biografen? Gå hen at se den!
Hvilken restaurant drømmer du om at spise på? Gå hen at spise på den på et tidspunkt, hvor den ikke er overfyldt med mennesker! Tag en god bog med, som du kan læse i i ventetiden. Så behøver du ikke plage dig selv med at se på eventuelle par, som også har fundet vej til restauranten uden for myldretiden.
Fortsæt selv listen med ting, som du kan forkæle dig selv med...
Selvkærlighed forstærker selvværdet
Det er godt for selvværdet at tage dig kærligt af dig selv!
SELVVÆRD ER DIN VIGTIGSTE RESSOURCE!
Du er velkommen i min klinik i Herlev.
Her kan du læse om mig.
Og her kan du læse, hvad mine klienter siger.