En introduktion til De 5 Faser
Inden for akupunktur arbejder vi med det, der inden for Traditional Chinese Medicine (TCM) kaldes De 5 Faser. Den tankegang, der ligger bag De 5 Faser, kan vi med fordel have med os i baghovedet, mens vi bevæger os gennem livets forskellige faser.
Det vil jeg skrive en række blogposter om, og denne er den første af i alt 6 blogposter.
Denne blogpost er en generel introduktion til De 5 faser, og i de efterfølgende blogposter vil jeg beskrive hver af de 5 faser – Jordfasen, Træfasen, Ildfasen, Metalfasen og Vandfasen – og hvordan vi kan overføre viden om dem til vores forskellige livsfaser.
I blogposterne vil jeg fortælle dig, hvordan du kan bruge den kinesiske tankegang til at få det bedste ud af de forskellige livsfaser. Jeg vil også henvise dig til nogle EFT-øvelser, som du kan bruge til at forbedre livet i de forskellige livsfaser. Hvis du ikke kender til EFT, så kan du læse om det her.
Er du bange for at blive gammel?
De fleste af os er bange for at blive ældre, men det behøver vi ifølge Cheryl Richardson ikke være, hvis vi sætter os grundigt ind i, hvad der sker i de forskellige livsfaser. Så forstår vi både os selv og andre bedre – hvor vi kommer fra, hvor vi er lige nu, og hvor vi er på vej hen.
Det samme gælder, hvis vi tager ansvar for at investere i vores indre liv og personlige udvikling. Jo mere vi investerer i vores indre liv og personlige udvikling (fx ved at tage til foredrag, på kurser og workshops samt hele gamle traumer), jo mere autentiske kan vi være i vores liv. Jo mere kan vores liv begynde at reflektere, hvem vi virkelig er, hvad vi virkelig vil, og hvad der er virkelig vigtigt for os.
Derved får vi en mere intim relation både til os selv og andre.
Og hvis livet med alderen bliver bedre, mere dybt, meningsfyldt og rigere, hvorfor skulle vi så ikke have lyst til at blive ældre? 🙂
Tilbage til teorien om De 5 Faser
Teorien om De 5 Faser er næsten lige så grundlæggende i TCM som teorien om yin og yang, og den blev da også udviklet på omkring samme tidspunkt. Det vil sige omkring år 475-221 før Kristi fødsel.
Ret vildt, at vi stadig kan bruge så gamle teorier i vores liv i år 2018, ikke?!
Men de kunne noget, de gamle kinesere! De havde både overblik og udsyn, som gjorde dem i stand til at tænke store og vise tanker! Og det kan man kun have respekt for!
Forresten – hvis du ikke kender teorien om Yin og yang, så læs min tidligere blogpost, hvor jeg kommer ind på emnet: Løber du også fra yin – og din sjæl?
Ifølge TCM består alt i universet af qi, og samtidig er alt i universet skabt af qi.
Du kan tænke på qi som livsenergi, og denne livsenergi opstår, når yin og yang interagerer med hinanden. Jeg må hellere skrive en uddybende blogpost om qi en anden gang 🙂
I teorien om De 5 Faser tager man udgangspunkt i, at der er 5 grundlæggende resonanser af qi i universet. Det er disse resonanser, som kaldes De 5 Faser, og faserne er som nævnt Jordfasen, Træfasen, Ildfasen, Metalfasen og Vandfasen.
De 5 Faser er ikke statiske størrelser, men de er i konstant forandring ligesom årstiderne. Derfor er hver fase også tilknyttet sin egen årstid, fx hører Vandfasen sammen med vinteren og Ildfasen med sommeren.
De 5 faser kan forstås som en uddybning af yin og yang-teorierne.
Forenklet oversigt over De 5 Faser og deres relationer
TRÆ |
ILD |
METAL |
VAND |
JORD |
|
ÅRSTID |
Forår | Sommer | Efterår | Vinter | Ingen årstid |
ENERGI |
Udad | Opad | Indad | Nedad | Center |
FARVE |
Grøn | Rød | Hvid | Sort | Gul |
KLIMA |
Vindigt | Varmt | Tørt | Koldt | Fugtig |
UDVIKLINGSSTADIE |
Opvækst | Blomstring | Frøkastning/ Visnen | Dvale | Modning |
YIN/YANG |
Ung yang | Gammel yang | Ung yin | Gammel yin | Center |
YIN ORGAN |
Leveren | Hjertet | Lungerne | Nyrerne | Milten |
YANG ORGAN |
Galdeblæren | Tyndtarmen | Tyktarmen | Urinblæren | Maven |
SANSEORGAN |
Sener | Blodkar | Huden | Knogler | Muskler |
FØLELSE |
Vrede | Glæde | Sorg | Frygt | Eftertænksomhed/ Spekulation |
KROPSVÆSKE |
Tårer | Sved | Slim | Urin | Savl |
KROPSLUGT |
Sur | Brændt | Kvalm | Rådden | Sød |
SANS |
Syn | Tale | Lugt | Hørelse | Smag |
Jeg vil i de efterfølgende blogposter om hver af faserne komme nærmere ind på nogle af disse relationer.
De 5 Faser som diagnoseværktøj
De 5 Faser er faktisk også et diagnoseredskab i TCM – altså et redskab, som vi akupunktører anvender, når vi stiller diagnose og behandler en klient.
Som akupunktør kigger jeg på, hvad det er for en person, som træder ind i min klinik. Jeg foretager med andre ord en analyse, og én af de analysemetoder, jeg benytter, er teorien om De 5 Faser.
Her kigger jeg fx på din kropsbygning for at vurdere, hvilke(n) grundlæggende fase(r) du hører til, og dette bruger jeg så, når jeg skal stille en diagnose.
I de følgende blogposter kommer jeg også ind på kendetegnene for de forskellige kropstyper i forhold til faserne. Så kan du prøve at regne ud, hvilke(n) fase(r) du selv hører mest hjemme i 🙂
Husk, at du altid er velkommen i min klinik i Herlev.
Her kan du læse om mig.
Og her kan du læse, hvad mine klienter siger.