Velkommen til min blog
Hej, jeg er Tine Drud Jensen. Velkommen til det første blogindlæg på min blog, som vil bidrage til at gøre dig klogere på dig selv og andre.
Bloggen kommer til at handle om alt det, der fylder mine tanker og følelser samt min krop og sjæl. Så har jeg ligesom fra starten af undladt at sætte nogen som helst grænser for mig selv hi hi 🙂
Hvis du ikke allerede kender mig, kan du læse om mig her.
Hvis du allerede kender mig, så ved du, at min brede uddannelsesbaggrund har klædt mig på til at hjælpe dig med en meget lang række af problematikker og lidelser. Og du ved også, at du selvfølgelig altid er velkommen til at søge min hjælp til præcis det, du har brug for hjælp til.
Der er dog nogle temaer, som jeg har valgt at fordybe mig ekstra i. Jeg har selv haft disse temaer tæt inde på livet og har derfor personlig erfaring med dem. Derfor har jeg også ekstra meget at byde på inden for disse temaer.
Min blog handler om disse temaer
Disse temaer vil du komme til at læse om her på bloggen:
- De udfordringer, som følger af at være vokset op i en dysfunktionel familie, fx en familie med misbrug eller psykisk sygdom.
- Personlig udvikling.
- Selvforkælelse.
- At sætte dig mål – og nå dem.
- At undgå overspringshandlinger.
- Angst – herunder eksamensangst og præstationsangst.
Du vil også komme til at læse indlæg om følgende temaer, som jeg ligeledes har personlig erfaring med – og med tiden bliver temaerne også føjet til min hjemmeside:
- Stress, depression og sorg.
- Udfordringer med relationer og nærhed fx i dit parforhold.
... og disse behandlingsmetoder
Og du vil selvfølgelig komme til at læse indlæg om mine forskellige behandlingsmetoder:
... og alt muligt andet
Derudover vil du komme til at læse klienthistorier og klientanmeldelser – og sandsynligvis også oplevelser og tanker fra mit job som underviser på Niels Brock.
Men det er helt sikkert ikke gjort med det, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan lade være med at dykke ned i andre temaer også. For sådan er jeg! 🙂 Jeg kan ikke lade være med hele tiden at søge ny viden og gøre mig klogere på alle mulige ting. Jeg elsker det simpelthen! 🙂
Så følg med her på bloggen, og undgå at gå glip af noget.
Velkommen – og tak, fordi du læser med.
God læselyst!